Handelsbetingelser

 

Generelle oplysninger om virksomheden

MM Vinduespudsning I/S
Møllevænget 36
7100 Vejle
Danmark
CVR: 43573462
Telefon: 39393038
E-mail: info@mmvinduespudsning.dk

Bestilling

Bestilling sker som udgangspunkt online via MM Vinduespudsning I/S’s bookingsystem.
Såfremt du ønsker en serviceydelse, som ikke kan bookes via bookingsystemet, bedes du kontakte
os på e-mail eller telefon. Eksempelvis pudsning af drivhus, udestue og lign.
Når du har gennemført en bestilling, så er den bindende. Vi fremsender en ordrebekræftelse til dig på
e-mail.

Priser

Alle priser er i danske kroner og inkl. moms
Prisen, der oplyses i bookingsystemet, forudsætter at du har afgivet korrekt information ved bestilling.
Vi forbeholder os ret til at justere prisen, hvis informationerne ikke er korrekte eller hvis der er andet
uforudset ved boligen, f.eks. at vinduerne er meget snavsede/kræver afrensning, eller at opgaven af
andre grunde tager længere tid end forventet.
Hvis vi er nødsaget til at ændre prisen, vil du altid blive informeret inden opgaven påbegyndes.

Servicefradrag

Du kan få skattefradrag for vinduespudsning iht. regler for servicefradrag (håndværkerfradrag).
Fradraget er typisk 26%.
Du skal selv indberette fradraget via selvangivelsen. Det forudsætter bl.a. at betaling er sket
elektronisk og du gemmer faktura som dokumentation. Læs mere hos Skat:
https://skat.dk/skat.aspx?oid=2234759

Inden vinduespudsningen

Det er vigtigt, at der er ryddet foran alle vinduer, så vi har plads til at udføre arbejdet. Eksempelvis
genstande i vindueskarme, større møbler, krukker mv.
Hvis du er gangbesværet, handicappet, sengeliggende eller lign. Så hjælper vi gerne med
ovenstående (uden beregning). Vi tager ikke ansvar for eventuelle skader, der måtte opstå i
forbindelse hermed.
Det er ligeledes dit ansvar at alle vinduer og døre kan åbnes og lukkes problemfrit, samt at
vindueskarme, radiatorer og lign. er i rimelig stand, da vi ikke kan pudse vinduerne uden at lægge
vægt på karme, rammer, radiatorer mv.
Hvis du har vinduer, der er svære at åbne, skrøbelige vindueskarme eller lign, så fortæl det til os, så
vi kan finde en god løsning og undgå skader. Vi fraskriver os ethvert ansvar for skader på vinduer,
døre, vindueskarme, løsrevne radiatorer og lign. som følge af dårlig stand.

Afrensning

Vi tilbyder også afrensning af dine vinduer, dog ikke vinduer hvor der sidder mørtelrester, cement eller
lign. da disse materialer uvægerligt vil ridse glasset. Hvis glas der skal afrenses er hærdet eller påført
folie og skal specialbehandles er det kundens ansvar at informere os om dette skriftligt på mail/sms
ved bestilling af opgaven – eventuelle ridser eller skader som følge af manglende info dækkes ikke.

Indvendig vinduespudsning

Vi tilbyder naturligvis også indvendig vinduespudsning. Dette kan bestilles fra gang til gang eller i form
af fast aftale. Ved indvendig vinduespudsning er kundens ansvar at sørge for, at vindueskarme og
andet omkring vinduerne er ryddet inden arbejdet udføres. Er dette ikke gjort, bliver det betragtet som
et blokeret vindue og pudses ikke. Det er næsten umuligt ikke at dryppe med sæbe/vand så hvis
gulve/områder ikke kan tåle dette er det kundens opgave at sørge for afdækning.

Vask med Rentvandsanlæg

Ved behandling med rentvandsanlæg tager vi følgende forbehold.
I opstartsfasen (de første 2-3 behandlinger) kan man måske se små aflejringer på vinduerne. Det
skyldes et lag af skidt, snavs og gamle sæberester, der sidder på vinduer og vinduesrammer, og alt
dette skal ned over glasset og væk, inden glasses er helt frit for evt sæberester. Vi gør naturligvis
vores bedste for at undgå aflejringer ved bl.a. at være meget omhyggelige de første par gange.
I sjældne tilfælde (ved ældre eller medtaget vinduer) kan der løbe vand ind på indersiden af ruden.
Dette skyldes at selve vinduet er utæt (der er luft/hul imellem vinduesrammen og ruden eller at
gummilisterne er skadet eller slidt) Sker dette hører vi meget gerne fra dig, da dette kan betyde, at
vinduesvask med rentvandsanlæg ikke er den optimale løsning for dig. I sådanne tilfælde kan vi
fremover pudse vinduerne traditionelt.

Hvad kan du forvente bliver fjernet med en normal vinduespudsning?

Snavs der er tilføjet vinduerne på naturlig vis ved vind og vejr
Snavs fra trafik og pollen
Efterladenskaber fra fugle

 

Hvad bliver bl.a. ikke vasket væk ved normal vinduespudsning?

Silikone/klistermærker og rester derfra (f.eks. fra nye vinduer)
Kalk (pas på med at spule vinduerne med haveslangen, da det efterlader kalkrester)
Cement, mørtel, maling, lak og olie og lignende
Ekskrementer fra bier/hvepse specielt hvis du bor tæt ved skov eller hvor naboer har bier.
Med mindre andet er aftalt.

Aflysning og udeblivelse

Du kan frit afbestille eller flytte din bestilling op til 24 timer før planlagt levering. Kontakt os på e-mail
hurtigst muligt.
Hvis du afbestiller eller flytter din bestilling mindre end 24 timer før planlagt levering, opkræver vi et
gebyr på kr. 125 inkl. moms.
Hvis du udebliver fra aftalen og vi kører forgæves, vil du blive faktureret et beløb svarende til 50% af
prisen i bestillingen. Det skyldes at en anden kunde kunne have booket tiden, samt at vi bruger tid på
kørsel til adressen.
Skulle vi være nødsaget til at aflyse en bestilling mindre end 24 timer før planlagt levering, f.eks. pga.
sygdom, giver vi 50% rabat på næste bestilling.

Forsinkelse og tidsændringer

Det er vigtigt for os at levere en god service og vi gør alt, hvad vi kan for at overholde de tidspunkter,
vi har aftalt. Dog kan der opstå uforudsete hændelser i løbet af en dag, som gør at der kan
forekomme tidsændringer. Såfremt der forekommer større tidsændringer, f.eks. på +/- 30 minutter, så
vil du blive ringet op af vinduespudseren.

Serviceydelsen

Vinduespudsning dækker over vask af vinduer med vand og sæbe, herunder aftørring af rammer,
vindueskarme og gulve for vand og sæberester. Ved almindelig vinduespudsning fjernes alm. snavs,
aftryk fra fedtede fingre, ekskrementer fra fugle og edderkopper mv.
Ved udvendig vinduespudsning bruger vi ofte også vaskeanlæg, som anvender ”rent vand”
(demineraliseret vand), hvilket gør at der ikke kommer kalkstriber. Vaskeanlæg kan kun anvendes
udvendigt og giver et lige så flot resultat, som vask med vand og sæbe. Vaskeanlæg kræver ikke
efterfølgende aftørring med klud, da det overskydende vand blot fordamper.
Almindelig vinduespudsning dækker ikke større klistermærker eller klister herfra, større mængder
silikone, olie- og malingrester, opkast, massivt grillfedt, nikotin, kalk, mørtel og cement. Eksempelvis,
hvis dine vinduer har været vidne til en istandsættelse eller facaderenovering, vil dette ikke kunne
klares med en alm. vinduespudsning, men vil kræve en afrensning inden vinduespudsningen
gennemføres.
Ønskes en afrensning skal dette aftales på forhånd. Kontakt os venligst via e-mail.
Vi er en fair virksomhed og fjerner som oftest alm. snavs mv. uden beregning. Såfremt det er ud over
det sædvandlige og en nedskrabning eksempelvis er nødvendig, vil vi gøre dig opmærksom på dette
og aftale en pris og tidspunkt herfor.
Serviceydelsen er inklusive kørsel, parkering, materialer, afgifter mv.

Fejl og mangler

Vi ønsker 100% tilfredse kunder og giver derfor ”tilfredshedsgaranti”. Hvis du mod forventning ikke er
tilfreds med vinduespudsningen, så kontakt os hurtigst muligt og inden for 24 timer. Så kommer vi
forbi og udbedrer hurtigst muligt og typisk indenfor 24 timer.
Kontakt os på info@mmvinduespudsning.dk eller 39393038
Vi fraskriver os ethvert ansvar om ridser i ruderne og/eller skader på karme/lister, som påstås skulle
være forsaget af os, da det ikke kan konstateres, om der har været ridser i ruderne før vi har
påbegyndt arbejdet.

Skader og ridser

Er uheldet ude og der opstår en skade i forbindelsen med vinduespudsningen, så kontakt os hurtigst
muligt og inden for 24 timer på info@mmvinduespudsning.dk eller 39393038. Såfremt
vinduespudseren selv opdager, at der er sket en skade, informerer vi naturligvis om det med det
samme.
Vi er forsikrede hos Gjensidig med Ansvarsforsikring.
Bemærk, vi fraskriver os ethvert ansvar for skader på vinduer, døre, vindueskarme, løsrevne
radiatorer og lign. som følge af dårlig stand. Se afsnittet ”Inden vinduespudsningen”.
Bemærk desuden, at langt de fleste vinduer er let ridsede grundet slid mv. Oftest ser man dog først
disse ridser, når vinduerne er nypudsede, men ridserne skyldes ikke pudsningen. Vi benytter
professionelt udstyr, som er skånsomt og som ikke ridser.

Betaling

Betaling sker til vinduespudseren straks vinduespudsningen er gennemført. Betaling kan ske med
MobilePay eller kontanter. Herefter vil der inden for 7 hverdage blive fremsendt en faktura/kvittering
via e-mail.
Ved udvendige vinduespudsninger, hvor kunden ikke er hjemme, der fremsendes faktura via e-mail
med 8 dages betalingsfrist. Denne faktura kan betales med MobilePay eller bankoverførsel.
Ved manglende betaling af faktura vil man modtage en påmindelse herom. Såfremt betalingen ikke
sker inden for de efterfølgende 8 dage fremsendes første rykker med rykkergebyr på kr. 75. Efter
yderligere 8 dage fremsendes anden rykker med tilsvarende gebyr. Efter yderligere 8 dage
fremsendes tredje rykker med tilsvarende gebyr. Såfremt regningen fortsat ikke er betalt efter
yderligere 8 dage, bliver den sendt til inkasso.

Abonnement

Ved tegning af abonnement, så pudser vi dine vinduer med et fast interval, f.eks. hver 4, 8 eller 12
uge. Du vil modtage besked om kommende vinduespudsning 3 dage før leveringstidspunktet
(medmindre andet er aftalt).
Ved et abonnement tilbyder vi ikke pudsning på et bestemt tidspunkt eller en bestemt ugedag.
Pudsningen er fastsat til en given uge og således ikke fastsat til en specifik ugedag. Du kan f.eks.
opleve at få pudset vinduer om mandagen i uge 1 og om onsdagen i uge 8. I sjældne tilfælde kan vi
være nødsaget til at foretage forskydninger i abonnementsintervallet, f.eks. på grund af
kørselsplanlægning eller sygdom.
Såfremt du ønsker en fast aftale hvad angår dato og tid, så henviser vi til bestilling online via
bookingsystemet, hvor du i øvrigt vil blive påmindet om eventuel genbestilling ca. 8 uger efter sidste
pudsning.
Du kan til enhver tid opsige dit abonnement ved at kontakte os skriftligt.

Vinduespudsning uden for vores områder

Ønsker du polering på en bestemt dato eller et specifikt tidspunkt, som er ud over vinduespudserens
rute, kan vi opkræve dig et kørselsgebyr, dette oplyses ved bestilling af arbejdet.

Persondatapolitik

Når du som kunde tegner abonnement eller afgiver en bestilling på MM Vinduespudsning I/S online
bookingsystem, afgiver du personlige oplysninger som navn, adresse, telefonnummer og emailadresse.
Oplysningerne registreres hos både Fenster ApS og MM Vinduespudsning I/S, som hver især er
dataansvarlige for de afgivne sæt af oplysninger. Se venligst Fensters privatlivspolitik, som er
tilgængelige på bookingsystemet og som kræves accepteret for at kunne afgive en bestilling.
MM Vinduespudsning I/S følger de til enhver tid gældende regler for opbevaring af persondata og
benytter alene disse oplysninger til at kunne levere de bestilte serviceydelser. Oplysningerne
overdrages ikke til tredjemand. Kundeoplysninger transporteres og opbevares ikke krypteret.
Som kunde kan du til enhver tid få indsigt i, gøre indsigelse mod eller få rettet registrerede
oplysninger ved henvendelse til MM Vinduespudsning I/S.

Forbehold og ændringer

Vi tager forbehold for tastefejl og forbeholder os ret til at opdatere nærværende handelsbetingelser
uden varsel.

Accept af betingelser

Når du bestiller vinduespudsning online eller tegner abonnement, så accepterer du nærværende
handelsbetingelser.

Spørgsmål

Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte os.